International flytning med Thor Logistics som dit professionelle flyttefirma

Hos Thor Logistics kan vi hjælpe dig som dit professionelle og pålidelige flyttefirma, når du står overfor at skulle flytte til udlandet. Kontakt os på tlf.: + 45 70 70 71 55 eller send en mail på info@thorlogistics.dk, hvis du vil høre mere eller har spørgsmål til international flytning.

Vi har varetaget udlandsflytninger mange gange før, og vi kan hjælpe dig, uanset hvor du skal flytte hen. Vi har aftaler med leverandører, og vi kan derfor tilbyde at hjælpe til med internationale flytninger i alle lande.

Tryghed i forbindelse med udlandsflytninger
Vi har hos Thor Logistics mange års erfaring med udlandsflytninger, og vi ved, at det i nogle tilfælde kan være et omfattende projekt, som for mange kan virke uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at du får et troværdigt flyttefirma til at hjælpe dig, og det får du, når du vælger os.

Vi sætter altid dig som kunde i fokus, og vi sørger for skræddersyede løsninger, som passer til dine ønsker og behov – uanset hvor i verden du skal flytte hen. Vi ved, hvad der skal til, når der skal flyttes internationalt, og vi har prøvet det mange gange før. Det betyder, at du er i gode hænder hos os, og vi sørger for, at du får en tryg flytteproces med god service fra start til slut.

Dine ting er i trygge hænder hos os
Vi passer altid på dine ting undervejs i flytteprocessen. Vi ved nemlig godt, at det kræver tillid, når du skal overlade dine møbler og andre værdigenstande til os. Men den tillid vil og kan vi leve op til, og vi har gjort det gang på gang, når vi har transporteret møbler og meget andet over grænser for vores tilfredse kunder. Både vores chauffører og flyttemænd er desuden erfarne, og de sørger for at dine ejendele og værdigenstande bliver pakket med omhu, lastet på den helt rigtige måde og selvfølgelig transporteret effektivt og sikkert til din nye adresse i samme stand, som de blev sendt afsted i. Vi kan flytte det hele for dig, og vi har store professionelle flyttebiler helt op til 100m3.