Huskeliste til flytning

Der er mange ting at tænke på når du skal flytte. Flytning glider altid nemmere, når det er planlagt i god tid. Der er også god økonomi i at planlægge din flytning. Med en huskeliste til din flytning sikrer du at du har styr på det hele. Måske skal du flytte hjemmefra for første gang eller måske får du brug for at flytte på grund af arbejde, studier, eller familieforøgelse. Uanset hvad der er årsagen til din flytning, kan Thor Logistics lever den hjælp du har brug for  og du skal huske mange af de samme ting, når du flytter. Her er vores huskeliste til flytning – så er du et skridt nærmere en god flytning.

Huskeliste til det offentlige når du flytter

Der er mange ting, du skal huske at melde til det offentlige når du flytter. Heldigvis kan det meste klares ret nemt over borgerservice med dit nemID. Det er alligevel vigtigt at få det gjort i tide.

  • Meld flytning
    Du melder flytning til folkeregisteret i den kommune, du flytter til. Når du melder flytning til kommunen, modtager de allerfleste offentlige instanser også din nye adresse. Du kan melde flytning tidligst 28 dage før du flytter og senest 5 dage efter flytning. Du kan bede om at få hemmelig adresse hos PostNord og adressebeskyttelse hos Borger.dk, hvis du ønsker det.

Det er også en god idé at give venner og familie din nye adresse. Det kan nemt gøres via sms eller mail.

Husk selv at melde flytning til:

  • Bank
  • Forsikringsselskab – få samtidig et tjek af din forsikring og undersøg om forsikringen dækker din flytning.
  • Arbejdsgiver
  • Studie
  • El- og gasleverandør
  • Tandlæge
  • Sports- og fritidsforeninger
  • Fagforening og A-kasse

Vælg ny læge

  • Du skal vælge en ny læge, hvis du flytter til en ny kommune eller mere end 15 km/5 km i Storkøbenhavn.

Postkasse

  • Pil navneskiltet af din gamle postkasse når du flytter.
  • Sæt nyt navneskilt op på din nye postkasse.
  • Timeld din nye adresse ‘Reklamer Nej Tak’, hvis du ikke vil modtage papirreklamer.

Børn

  • Meld børnene ind i ny institution eller skole ved behov – det er en god idé at være ude i god tid, gerne mindst tre måneder før I flytter, hvis muligt.
  • Husk at børn må gerne blive på den samme institution eller skole, selvom I flytter over kommunegrænsen.

Huskeliste – økonomi og flytning

  • Tilskud
    Får du nogle tilskud eller støtte fra det offentlige, skal du også huske at dine forhold kan ændre sig. Flytter du sammen med en kæreste eller ægtefælle, kan du miste tilskud. Flytter du ind hos en ven eller veninde uden at I er et par, skal I kunne fremvise en lejekontrakt for at du skal kunne beholde evt. tilskud. Det gælder både boligstøtte, friplads til institutioner og familieydelser eller andre ydelser du modtager fra det offentlige. Står du i en svær økonomisk situation, kan du få tilskud til flytning samt lån til indskud i almene boliger. Får du boligstøtte, skal du søge igen til din nye bolig.
  • Flyttebudget
    Det koster penge at flytte, så du er nødt til at opstille et budget. Her skal du huske betaling for selve flytningen, indskud til ny bolig, samt hvorvidt du får et gammelt indskud helt eller delvis tilbagebetalt, behov for nye møbler, maling og reparation af den gamle og nye bolig.
  • Skat
    Flytter du væsentligt længere væk fra eller tættere på dit arbejde, kan dit kørselsfradrag ændre sig. Husk at ændre i din forskudsopgørelse.
  • Fritid
    Tjek din PBS-service i netbanken og meld dig ud af foreninger m.m. du ikke længere vil deltage i efter flytning. Husk også at framelde abonnementer eller melde adresseændring samt at opsige eller flytte TV og Internet til din nye bolig.

    • Foreninger
    • Abonnementer
    • TV
    • Internet
    • Andre kontingenter

Når du flytter fra din gamle bolig

  • Aflæs gas, vand og varme og meld til dine forsyningsselskaber, så du ikke kommer til at hænge på næste beboers forbrug.
  • Gør grundigt rent.
  • Male og istandsætte efter aftale på lejekontrakt/salgskontrakt.

Huskeliste til den nye bolig

  • Tjek rengøringen af bolig.
  • Tag billeder af evt. skader og mangler og indsend til udlejer eller boligmægler/sælger.
  • Aflæs gas, vand og varme i den nye bolig og giv besked til forsyningsselskaber. Aflæsningsdato og indflytningsdato skal meldes senest 5 dage efter du flytter ind.

Huskeliste til selve flytningen

  • Skab dig et overblik over din nye bolig og begynd at rydde ud i dine ejendele. Der er ingen grund til at flytte ting, du ikke har brug for.
  • Mål din nye bolig op og vurdér hvilke møbler du skal have med, hvor de kan placeres og hvilke nye møbler du får brug for. Tjek at det er muligt at få større møbler ind gennem døråbninger og op af trapper.
  • Lav et overslag over hvor mange flyttekasser du får brug for. Thor Logistics kan rådgive dig om et gennemsnitligt forbrug. Du kan også leje flyttekasser samt tilbehør til din flytning hos os..
  • Bestil flyttefirma – overvej hvordan du vil flytte og om det er vigtigst for dig at spare penge eller spare tid og besvær. Jo mere du selv kan gøre, jo billigere bliver flytningen. Til gengæld kan det være besværligt og tidskrævende.
  • Begynd at pakke dine ejendele ned. Husk at skrive indhold på flyttekasserne og lav en liste over hvad, der befinder sig hvor. Vent med at pakke de vigtigste ting til sidst, og sørg for at de bliver læsset på sidst og pakket ud først.
  • Afmonter større møbler i mindre dele – husk at gemme skruer i plastpose med markering af hvilket møbel de hører til.
  • Undgå at overfylde flyttekasser. Kassen skal beholde sin facon, og bør ikke veje mer end 20 kg.
  • Sørg for at alt er pakket og klart til flyttemanden kommer. Så går det hurtigere at få det hele læsset og kørt ud i din nye bolig.
  • Snacks og læskedrikke er ikke påkrævet – men husk at det er hårdt arbejde at flytte, og en god idé at holde pauser og tanke op med ny energi.